Kolonihaveforeningen Sundsmark

...en magisk grøn oase, hvor hverdagens stress og jag forsvinder
Hjemmeside: Tryk her: Kolonihaven-Sundsmark.dk - Mail:sundsmark@gmail.com

I Kolonihaveforeningen Sundsmark er der plads til alle - unge som gamle - lige fra studerende, pensionister, lønmodtagere, akademikere, kunstnere til direktører. Alle er velkomne så længe de overholder kolonihaveforeningens love og vedtægter.

Her kan man nyde stilheden, kun afbrudt af fuglene der synger og naboerne der pusler i haverne omkring en. Der deles gavmildt ud af gode havetips fra garvede kolonister eller der gives en hjælpende hånd hvor det kniber med kræfterne. Man forundres, over at ens fingre er grønne, trods overbevisningen om det modsatte. Der hygges når andre kolonister kigger forbi til en øl eller når familie og venner kommer på besøg.

Og ja, - smagen af en tærte, med rabarber fra egen have, den er nu bare bedre. Kort sagt er kolonihaven et fristed hvor livet nydes. 

Tag en slentretur rundt i vores dejlige koloni en varm sommeraften eller i en weekend, for at opleve stemningen når det vrimler med myreflittige kolonister.
Skulle du fristes af ønsket om at blive kolonist, er du altid velkommen til at kontakte et medlem fra bestyrelsen med henblik på en rundvisning.

Du finder Kolonihaveforeningen Sundsmark på Stationsvej 36 eller ved at køre via Sundsmarkvej til Borrevej  - Her må du parkerer på den aflukkede vej, da det ikke tilladt at kører ind  ad havevejene (kun ærindekørsel for havemedlemmer).

Find kontaktoplysninger på

Bestyrelsen

Preben Sørensen

    webmaster Eva T. Jacobsen -  kreds.sdj@gmail.com

     

    This site was designed with the
    .com
    website builder. Create your website today.
    Start Now